Ældre plankegulve
Mange af de fyrretræsgulve, vi arbejder med, er originale plankegulve fra start af 1900-tallet. Vi reparerer enkelte brædder, fjerner gamle reparationer og giver gulvet ny levetid med en moderne behandling.
Vi arbejder både med originale fyrretræsgulve og nye massive plankegulve i fyr, og rådgiver om ludbehandling, sæbebehandling og lakering ud fra gulvets stand og det ønskede udtryk.
Se et konkret eksempel på renovering af ældre fyrretræsgulve i København NV. På Glentevej var gulvbrædderne kraftigt buede, og revner og lokale skader blev repareret med tokomponent spartelmasse. De 60 m² blev slebet med korn 36, 60 og 80 før efterbehandlingen.



